Skimmelsvamp
Har du mistanke om skimmelsvamp i din bolig, så er det altid en god ide at kontakte nogle specialister på området for at få klarhed over omfanget. Kontakter du os hos Clausens Service ApS, så kan vi foretage en række tests, som vil afgøre, hvor alvorligt problemet er, samt hvilken metode, der bedst og billigst gør dig fri for problemet. Men hvordan fjerner man skimmelsvamp? Der er nemlig flere måder at ty til fjernelse af skimmelsvamp på. Det kan gøres via en kemisk afrensning, som foregår med nogle helt særlige produkter, som man skal være certificeret til at bruge – dvs., det er ikke noget, du selv kan gøre. Tørdamp er en anden og mere miljøvenlig metode, hvor skimmelsvampen fjernes ved at blive spulet med rent vand ved høj temperatur.
Clausens Service tilbyder skimmelsvamp-test af dit hjem, læs mere om testen her.
Fakta om skimmelsvamp
Der findes mange forskellige myter om skimmelsvamp, og nogen går i panik ved opdagelsen af skimmelsvamp i boligen, imens andre tager det knap så tungt. Faktum er dog, at skimmelsvamp findes rigtig mange steder. Kigger du på enden af dit badeforhæng, er der højst sandsynligt nogle små, sorte pletter, og ligeså vel kan det være i hjørnerne i vindueskarmen, eller imellem fliserne i brusekabinen. Det er altså helt umuligt at undgå – dog kan du forhindre sporerne i at udvikle sig. Sørger du for at holde luftfugtigheden i din bolig under 60 %, så holder du sporerne nede. Det er meget individuelt, hvordan vi mennesker reagerer på skimmelsvamp. Nogen kan blive meget syge og i værste fald udvikle astma eller allergier, som man ikke kan slippe af med igen.
Myter om skimmelsvamp
Der findes flere forskellige typer skimmelsvamp og de kommer også i forskellige farver, men det er forkert at tro, at rød skimmel fx er farligere end sort. Mange tror, at skimmelsvamp er mere usundt for børn, men det påvirker voksne i lige så høj grad. Skimmelsvamp kan ikke brændes væk eller males over, og det kan hellere ikke blot fjernes med almindelig Ajax. I nogle tilfælde lugter skimmelsvamp, men det er langt fra alle. Mange panikker ved synet af blot en smule skimmelsvamp, men der er altså ingen grund til bekymring, så længe det blot forekommer i meget små mængder i fx vindueskarmen – det er vigtigere at fokusere på at forhindre spredningen.
Hvad er skimmelsvamp?
Skimmelsvamp er en svampeart, som trives i fugtige områder, men findes over alt i både naturen og i indeklimaet. Skimmelsvamp angriber altså fugtige materialer og kan nemt og hurtigt frigive sporer og hermed brede sig. Der findes flere forskellige former for denne skimmelsvamp. Der er nemlig både hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige og sorte svampe og ser derfor forskellig ud alt efter, hvor det vokser. Årsagen til, at skimmelsvamp i din bolig gerne skal udryddes er, at det er sundhedsskadeligt for mennesker. Svampene indeholder nemlig nogle giftstoffer, som kan være årsag til hovedpine, træthed, snue, irritation i øjne og meget andet. I værste tilfælde kan man udvikle allergi eller astma som følge heraf.
Forebyggelse af skimmelsvamp
Har du fået hjælp til fjernelse af skimmelsvamp, så gælder det om at forebygge fremadrettet. Det kan nemlig sagtens dukke op igen, hvis ikke du tager nogle forbehold. Det gælder derfor om ikke at opbevare dit våde vasketøj indenfor. Derudover er det vigtigt at lufte ud ved madlavning og efter et bad, og sørg generelt for at lufte ud jævnligt. Minimer samtidig risikoen for vandskader i hjemmet. Sikr dig, at der ingen utætte vandrør er, skader på taget eller andet. Skimmelsvamp er som sådan ikke skadelig for selve det materielle, som det angriber, men er der skimmelsvamp over længere tid kan det udvikle sig til hussvamp, som modsat kan ødelægge en hel bygning.
Fjern skimmelsvamp
Står du altså med et skimmelsvampsproblem, så er der flere måder, du kan gribe det an på. Er der tale om et mindre angreb i fx en vindueskarm, så kan du selv fjerne svampen og forebygge det fremover. Der findes flere forskellige midler såsom Rodalon, som kan afhjælpe mindre tilfælde. Men er der tale om et større angreb i vægge, så er du nødt til at have en specialist til at hjælpe dig, og det er her vi hos Clausens Service ApS står klar til at hjælpe dig med bekæmpelse og fjernelse af skimmelsvamp.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har mistanke om skimmelsvamp i din bolig. Skulle du på et tidspunkt få brug for totalentreprise, -renovering, nedrivning eller tilbygning, så står vi også her klar til at give dig et godt tilbud. Vi skræddersyr løsninger til dig, og går du med byggetanker kan du helt uforpligtende tage en snak med os.